Skip to content
    GuidesNon-TechnicalPitch din GAP Assessment
    Tilbage til Non-Technical Guide

    Mestrer kunsten at pitche

    1. Pitch din GAP Assessment

    At pitche en Assessment handler ikke kun om at præsentere et produkt – det handler om at fortælle en stærk, klar og overbevisende historie, som får kunden til at forstå værdien af bred involvering. En god pitch kommer ikke af sig selv. Den kræver forberedelse, de rette ord, de rigtige visuals og en fortælling, der sidder på rygraden. Når du mestrer det, bliver det langt lettere for kunden at sige "ja tak" – fordi de kan se præcis, hvad en Assessment kan gøre for dem.

    Fortællingen er afgørende

    Når du pitcher en GAP Assessment, er det fortællingen, der bærer samtalen. Det er den, der hjælper kunden med at forstå, hvordan en Assessment skaber klarhed i komplekse situationer, og hvorfor involvering giver bedre beslutninger end traditionelle processer. En stærk fortælling gør det let for kunden at se sammenhængen mellem deres udfordringer og den værdi, Assessmenten kan skabe.

    Fortællingen kan ikke improviseres. Den skal være enkel, konsistent og let at forstå – og du skal holde dig til den. Jo mindre du afviger, desto stærkere og mere professionel fremstår du.

    Brug aldrig ord som "survey" eller "undersøgelse"

    En af de mest almindelige fejl i en pitch er at bruge de forkerte ord. Mange kunder forbinder "survey" og "undersøgelse" med administrative, tunge processer uden reel værdi. Det leder tankerne mod trivselsskemaer eller HR-målinger – langt fra, hvad en Assessment er.

    Ordet Assessment signalerer noget professionelt og målrettet. Det fortæller kunden, at de får beslutningsrelevant indsigt, ikke blot data. Derfor bør du altid bruge ordet Assessment – det løfter samtalen, øger fagligheden og gør det lettere at få kunden med.

    Pas på de klassiske faldgruber

    Selvom pitchen virker ligetil, er der flere faldgruber. Den mest almindelige er at tage for let på den og tænke "det går nok". En pitch bliver først stærk, når den leveres naturligt og uden tøven – og det kræver øvelse. Jo mere du træner fortællingen, desto mere selvsikker fremstår du, og desto lettere tror kunden på dit budskab.

    En anden faldgrube er at blive for teknisk. Når fokus flyttes fra værdien til funktioner, mister man ofte kunden. INVOLV3 handler om indsigter, alignment og bedre beslutninger – ikke om teknik.

    Derudover kan det skabe problemer at afvige fra fortællingen. Jo mere du improviserer, desto større er risikoen for misforståelser. En pitch er stærk, når den er enkel, skarp og genkendelig.

    Brug stærke visuelle støttematerialer

    Brug stærke visuelle støttematerialer

    Visuelle elementer er ikke pynt; de er et vigtigt redskab i en effektiv pitch. Et godt visuelt udtryk gør det nemmere for kunden at forstå sammenhængen mellem involvering, data og beslutningsgrundlag. Det skaber ro, struktur og professionalisme. Samtidig hjælper visuals dig som afsender, fordi de understøtter fortællingen og gør det lettere at holde fast i den røde tråd.

    Download Pitch eksempler