I ledelse er momentum og kontinuitet afgørende. Men uden konsekvent opfølgning mister selv de bedste initiativer hurtigt effekt. Alt for ofte ser vi, at noget bliver sat godt i gang – for derefter stille og roligt at forsvinde i hverdagens travlhed. Det gælder både i arbejdslivet og privat.
Derfor er opfølgning et ledelsesansvar. Når ledelsen tydeligt tager ejerskab for opfølgning, skabes der fokus, forpligtelse og fremdrift. Det sender et klart signal om, at initiativet ikke blot er 'endnu et projekt', men en prioritet.
Kort sagt: Initiativer lykkes ikke, fordi de startes rigtigt – men fordi de følges op rigtigt. Når ledelsen tager ansvar for opfølgningen, sikres både momentum, kontinuitet og reelle resultater over tid.
Dine opfølgningsaktiviteter som leder
Fast forankring i ledelsesagendaen på møder
Opfølgning skal være et fast punkt på leder- og statusmøder – ikke noget, der tages ad hoc, eller som skubbes pga. andre punkter. Vis gennem handling, at opfølgning prioriteres – også når kalenderen er presset. Husk på hvor stor en værdi GAP Assessments repræsenterer ift. nysalg, leverance, adoption og mersalg.
Tydeligt ejerskab og ansvar
Udpeg en ansvarlig for hvert initiativ, og gør forventninger til fremdrift og resultater klare.
Eksempler:
- Du er CEO, COO, Divisionschef. Hvis et initiativ er at styrke 'nysalget' med stærkere workshops, kan du udpege salgschefen. Hvis et andet initiativ er at styrke 'adoption' kan du placere ansvaret hos f.eks. 'Customer Success Manager'. For hver hav tydelige mål og forventninger til fremdrift og resultater – og afhold møder om dette.
- Du er CSO, Salgsdirektør. Hvis I vil bruge GAP Assessments til A. Nysalg B. Kundeudvikling/mersalg, kunne du placere ansvaret for nysalg hos eksempelvis dig selv, og kundeudvikling hos en i salgsteamet, der har talent for dette og kan se store muligheder i brugen af GAP Assessments og bred involvering.
Løbende status på mål og KPI'er
Følg systematisk op på aftalte mål og målinger – og tal åbent om afvigelser.
Hvis nogle ikke lykkedes, er det udelukkende fordi de gør noget forkert i større eller mindre grad. Det kan f.eks. være at de pitcher svagt, at de ikke håndterer indvendinger overbevisende, at de ikke er gode nok til at facilitere de nye data og udfordre kunden i møder og workshops. Det er vigtigt at få sat fokus på disse ting, da en sådan udvikling af medarbejderen/-erne kun vil løfte dem og teamets præstationer. Anerkend fremskridt: Synliggør læring og succeser undervejs for at fastholde motivation og engagement.
Beslutninger og handling
Opfølgning har kun reel værdi, hvis den fører til beslutninger og handling. Statusmøder og rapporter i sig selv skaber ingen forandring, hvis de ikke omsættes til konkrete handlinger (hvis der er behov for dette). Ledelsens rolle er derfor at sikre, at opfølgning konsekvent munder ud i klare beslutninger – hvad enten det handler om at justere lidt, igangsætte nye initiativer eller få hjælp.
Det kræver mod at træffe beslutninger, især hvis noget ikke fungerer som forventet. Men netop her adskiller stærk ledelse sig: Ved at handle tidligt undgår man, at problemer vokser sig større.
Effektiv opfølgning betyder også, at beslutninger bliver fulgt af tydelige handlinger. Hvem gør hvad – og hvornår? Uden klare ansvar og deadlines forbliver beslutninger blot hensigtserklæringer. Ledelsen skal sikre, at beslutninger kommunikeres klart og at de forstås, prioriteres i hverdagen og følges til dørs.